Svedlugt i tøj: hvorfor det sidder i syntetisk træningstøj og ikke i bomuld

Frisk sved er næsten lugtfri. Lugten opstår, når hudens bakterier nedbryder de fedtstoffer og proteiner, sveden indeholder, og det er nedbrydningsprodukterne, man kan lugte. Derfor er spørgsmålet om lugt i træningstøj i virkeligheden et spørgsmål om, hvor bakterierne bor.

Hvorfor polyester lugter mere end bomuld

Bomuldsfibre er hydrofile — de suger vand til sig, og sveden fordeler sig i selve fiberen. Polyester er hydrofob og oleofil: den frastøder vand, men tiltrækker fedtstoffer. Sveden løber altså af polyesteren, men fedtet fra huden bliver siddende på fiberoverfladen, hvor bakterierne kan komme til det.

Det er samtidig det, der gør syntetisk træningstøj godt: det transporterer fugt væk fra huden i stedet for at blive tungt og vådt. Egenskaben og problemet er den samme egenskab.

Oveni kommer det, der er tilbage af vaskemiddel. Almindeligt vaskepulver indeholder tensider og ofte skyllemiddel, og begge dele lægger sig på fiberoverfladen. Skyllemiddel er direkte skadeligt for teknisk tøj: det lægger en hinde, der både ødelægger fugttransporten og giver bakterierne mere at leve af.

Fire indgreb — i den rækkefølge de virker
Indgreb Hvad det gør Hvornår
Drop skyllemiddel helt Fjerner den hinde, bakterierne lever på Hver vask, permanent
Vend tøjet på vrangen Vaskevandet rammer den side, fedtet sidder på Hver vask
Iblødsætning i eddikevand Sænker pH og løsner fedtaflejringer Ved etableret lugt, ca. 30 min.
Vask ved 40 °C med flydende middel Opløser fedt bedre end pulver ved lav temperatur Hver vask
Rækkefølgen er bevidst: de to første er gratis og forebygger, de to sidste behandler. Klorholdige midler og kogevask ødelægger elastanen og gør tøjet ubrugeligt.

Lugten, der kommer tilbage under træning

Et velkendt fænomen: tøjet lugter rent, når det tages på, og lugter kraftigt efter ti minutter. Det skyldes, at lugtstofferne ikke er fjernet, men bundet i fiberen — og de frigives igen, når fiberen bliver varm og fugtig. Det er tegn på aflejring, ikke på nye bakterier, og det løses kun ved at rense fiberen, ikke ved at vaske oftere.

Den mest effektive enkeltbehandling er en iblødsætning i vand med en del eddike til fire dele vand i en halv time, efterfulgt af almindelig vask uden skyllemiddel. Har tøjet mange sæsoner på bagen, kan det være nødvendigt at gentage det et par gange.

Tørring er halvdelen af arbejdet

Vådt træningstøj, der ligger sammenrullet i en taske, er et bakterievæksthus: fugt, varme og næring på samme sted. De første timer efter træning betyder mere for lugten end vasken bagefter.

Det praktiske svar er at få tøjet hængt til luftning med det samme — helst hængende frit, ikke over en radiator, hvor det tørrer stift og fastholder lugtstofferne. Mange løser det med et tøjstativ på hjul, netop fordi det kan rulles hen, hvor der er luft og plads, og væk igen, når det ikke er i brug.

Vaskemaskinen kan selv være kilden

Lugter tøjet svagt muggent allerede når det kommer ud af maskinen, sidder problemet ikke i tøjet. Lavtemperaturvask og flydende vaskemiddel efterlader en biofilm i tromlens gummikant, i sæbeskuffen og i afløbsfilteret, og den film afgiver lugt til alt, hvad der vaskes.

Løsningen er en tom vask på 90 grader med almindeligt pulver — ikke flydende — cirka en gang om måneden, plus en aftørring af gummikanten og en tømning af filteret. Lad desuden lugen stå på klem mellem vaskene; en lukket tromle tørrer aldrig ud.

Materialevalget betyder mere end vaskemidlet

Merinould er den enkeltstående største forskel, man kan mærke på lugt i træningstøj. Uldfibrene binder lugtstofferne inde i fiberen i stedet for på overfladen, og de frigives igen ved luftning — derfor kan en merinotrøje bæres flere gange uden at lugte, hvor en polyestertrøje ikke kan.

Sølv- og zinkbehandlet polyester ligger midt imellem. Behandlingen virker, men den vaskes gradvist ud, og efter et par sæsoner er trøjen tilbage på niveau med en ubehandlet. Det er værd at vide, inden man betaler ekstra for den.

Tre ting, der ikke virker

Parfumeret vaskemiddel dækker lugten i et par timer og tilfører mere til fiberen, der skal renses ud senere.

Kogevask ødelægger elastanen. Teknisk tøj tåler sjældent over 40 grader, og over den grænse mister det både pasform og fugttransport.

Og tørretumbler på høj varme “brænder” lugtstofferne fast i polyesteren. Lufttørring er langsommere og markant bedre for netop denne type tøj.