De fleste forbinder ekstra vægt med håndvægte, vægtstænger og maskiner. En vægtvest løser opgaven på en anden måde. Vægten sidder tæt omkring overkroppen, mens hænderne er frie, og kroppen kan bevæge sig næsten som normalt.
Det gør vesten egnet til mange aktiviteter. Den kan komme med på gåturen, bruges på trapper eller gøre velkendte øvelser som squats og armbøjninger mere udfordrende. Belastningen følger kroppen gennem hele bevægelsen og kræver ikke et stort udvalg af træningsudstyr.
Udvalget spænder fra lette modeller med fast belastning til veste, hvor vægten kan ændres. En justerbar vægtvest kan især være praktisk, når den skal bruges til flere aktiviteter, da den samme belastning sjældent passer lige godt til en gåtur, armbøjninger og trappetræning.
Gåturen kan få mere modstand
En kendt rute kan ændre karakter, når kroppen skal bære nogle ekstra kilo. Farten behøver ikke blive højere, og turen behøver heller ikke blive længere. Ben, hofter og overkrop skal blot arbejde mere ved hvert skridt.
Begynd med en let belastning og en kortere tur end normalt. Vesten skal sidde fast uden at hoppe eller skubbe mod halsen. En tur på fladt underlag er et bedre udgangspunkt end bakker, trapper og ujævne stier.
Efter nogle ture kan belastningen eller distancen øges. Begge dele bør ikke skrues op samtidig. En længere tur med flere kilo kan blive langt hårdere, end tallene hver for sig antyder.
Gåture med vest passer blandt andet til personer, der:
- Gerne vil øge belastningen uden at løbe
- Træner udendørs uden andet udstyr
- Vil gøre en kort rute mere krævende
- Foretrækker at have hænderne frie
Perfekt til trappetræning
En almindelig trappe kan bruges til effektiv bentræning. Med ekstra vægt omkring overkroppen bliver hvert trin tungere, især på vej op.
Hold et jævnt skridt, og sæt hele foden på trinnet. Nedturen bør foregå langsomt, da benene stadig skal kontrollere kroppens vægt. Hurtige vendinger og løb ned ad trappen er en dårlig kombination med en tung vest.
En enkel træning kan bestå af tre til seks ture op og ned med korte pauser. Antallet afhænger af trappens længde og vestens vægt. Gelænderet kan bruges til støtte, men armene bør ikke trække kroppen op.
Kendte benøvelser tager et nøk op i sværhedsgrad
Squats, lunges og step ups kan udføres uden udstyr. Efter mange gentagelser kan de dog blive for lette. Her kan vesten øge modstanden uden at ændre øvelserne væsentligt.
Ved squats ligger vægten tæt på kroppen, og hænderne kan placeres, hvor de hjælper balancen bedst. Ved lunges bør belastningen være lavere, da hvert ben arbejder mere selvstændigt. Step ups kræver en stabil kasse eller bænk, som ikke kan skride.
Vesten kan også bruges til tåhævninger og statiske øvelser som wall sits. Belastningen bør vælges, så bevægelserne stadig er kontrollerede. En tung vest giver ingen gevinst, hvis dybden forkortes, eller balancen forsvinder.
Armbøjninger bliver tungere uden vægtskiver
Mange lægger en vægtskive på ryggen under armbøjninger. Det kræver ofte en makker, og skiven kan flytte sig. En tætsiddende vest fordeler belastningen over et større område og bliver siddende gennem sættet.
Begynd med færre kilo, end du bruger til benøvelser. Overkroppen mærker hurtigt den ekstra belastning. Bliver almindelige armbøjninger for tunge, kan hænderne placeres på en bænk, et bord eller en solid kasse.
Vesten kan også bruges til mountain climbers og planker. Her er en flad model en fordel, så vægten ikke samler sig i store blokke omkring maven eller ryggen.
Løbeturen er ikke det oplagte sted at begynde
En vægtvest kan bruges under løb, men hvert skridt sender større belastning gennem fødder, knæ og hofter. Vesten kan desuden hoppe og gnave, hvis den ikke sidder helt fast.
Gang, trapper og kontrollerede styrkeøvelser giver et bedre sted at lære vesten at kende. Løb bør først overvejes med en let model, korte distancer og et jævnt underlag.