Det er nok ikke noget nyt for de fleste af os, at søvnkvalitet er helt utroligt vigtigt for os mennesker. Desværre, så er søvn noget af det, som vi nok giver allermest slip på for at kunne nå andre ting i vores hverdag, der føles vigtigere. De er også vigtige, men søvnen skal også prioriteres. Det er dog ikke bare søvn – det skal være god søvn.

Hvis du vågner flere gange i løbet af en nat, så er det bestemt ikke sikkert, at du føler dig særlig veludhvilet, når du vågner næste morgen til vækkeurets larm. Det handler altså om at ændre nogle ting, der kan medvirke til, at du øger din søvnkvalitet, og det kan vi give dig nogle råd til.

Hvor god er din seng egentlig?
Et ret logisk sted at starte er din seng. Vi har alle sammen forskellige senge, og det er også forskellige senge, der passer til os. Nogle har det bedre med en hård seng, mens andre vil have en helt blød seng, som man kan synke helt ned i.

Det kan være en god idé at overveje, om den seng du har, om det er den, som du faktisk skal have. Du købte den måske på et tidspunkt, hvor dine behov var anderledes, og det kan være, at du i dag har brug for en helt anden seng.

Måske du faktisk finder en anden seng, hvor du føler, at den er fuldstændig perfekt for dig og din krop, og så handler det bare om at få skiftet ud hurtigst muligt, så du kan sove langt bedre i fremtiden.

Motion

Det kan godt være, at du slet ikke er typen, der har tid til at klemme motion ind i din hverdag lige nu. Men heldigvis for dig, kræver det ikke mere end faktisk 30 minutter hver dag til, at det kan øge din søvnkvalitet, og det er jo ingenting taget i betragtning af, at de fleste af os kan klemme det ind i vores skema. Det skal bare ikke lige være i de sidste timer, inden du skal i seng, da det så har lidt en modsat effekt.

Men det er super godt for din krop at få bevæget sig, og det er ikke kun godt for din nattesøvn, men generelt sundt for din krop og psyke.

Få bedre oplevelser med at gå i seng

Det kan være en meget frustrerende situation at ligge der i sengen og på ingen måde kunne sove, selvom du ved, at du skal sove, og så begynder du bare at stresse over, at du endnu ikke er faldet i søvn. For at få lidt bedre oplevelser og faktisk føle, at du godt kan falde i søvn, kan det være en idé at forsøge kun at lægge dig i seng, når du faktisk føler dig lidt træt.

Så tænker du måske, at så kommer du først i seng langt ude på natten, og det er heller ikke fornuftigt. Men med lidt motion i løbet af dagen bør det også gøre dig mere udmattet.

Undgå tablet og telefon inden søvn

Det er også et godt råd at undgå alle de elektroniske ting som iPad og telefon, inden du skal gå i seng. Hvis du nyder at ligge og lave noget afslappende, inden du skal sove, så er en fysisk bog en god løsning.

Det kan være meget lokkende at hive sin telefon frem og lige bruge en time eller to på bare at kigge på Facebook, men lige netop det holder dig bare vågen, og så gør du din søvnkvalitet endnu dårligere, hvilket du jo slet ikke er interesseret i.

Det kan være svært at skulle lave gamle vaner og rutiner om med det samme, men heldigvis er det ikke så besværligt, som det lyder. Det er svært i starten, men når du kommer i en god rutine, bliver det hele nemmere og nemmere, og pludselig kommer du slet ikke til at savne din mobil, når du skal sove. Du har jo mulighed for at bruge den inden.